Heden 7
Center for Rehabilitering og Specialrådgivning har haft behov for at blive samlet på en adresse. Dette realiseres ved opførelse af nybyggeri ved eksisterende bygninger på Heden.
Det har været vigtigt, at arbejde med at ’menneskeliggøre’ bygningerne og rummene, som dagligt modtager patienter. Derfor har fokus været på virkemidler som højder og udtryk –f.eks. gennem en stillingtagen til de farver og materialer der er anvendt. I facadeudtrykket er der arbejdet med llette og tunge partier, både mod ankomsten og mod haverummet for at skabe oplevelse og identitet.
IIndvendigt er der arbejdet med farver, kunst og materialer, både som identitetsskabende elementer, men også som vejviser rundt i bygningen. Mod haverummet er Caféen det samlende rum for de forskellige afdelinger. Her er der udsigt til haverummet, hvor motorik-, oplevelses- og rehabiliteringszoner inviterer til forskellige sanseoplevelser som tilsammen understøtter centrets arbejdsområde. Adgangen til haverummet sker via en markant oplevelsestrappe, der har kontakt til alle etagerne og ender ud i haverummet som et aktivt ’haveelement’.
