Midlertidig retspsykiatrisk afdeling, OUH
Der var i arbejdet med retspsykiatrisk afdeling stort fokus på brugerinddragelse. Medarbejderne på afdelingen var kilde til stor og nyttig viden som skulle omsættes. Med indsigt i forholdene på en retspsykiatrisk afdeling, var detaljen i centrum både indenfor og udenfor murene. Samtidig med, at sikkerheden skal være i top, skal forholdene for helbredelse være optimale for både patienter og medarbejdere. Det gælder f.eks. muligheden for at låse egen dør og sikre privatheden samtidig med, at personalets mulighed for adgang sikres.
Adgang til kvalitativt udeophold har stor behandlingsmæssig betydning i psykiatrien, hvorfor der indgår et oplevelsesrigt men stadig sikret haveanlæg i projektet.
