ARKITEKTFIRMAET TKT A/S
Byggeriet, som er en del af et større projekt, er opført i to etaper. Projektet omfatter beskyttede boliger til psykisk handicappede, opbygget som bofællesskab. Bofællesskabet erstatter de tidligere utidssvarende individuelle boliger. Gennem et øget fokus på behovet for fællesskab og socialt samvær, blev der, i tæt samarbejde med medarbejdere og beboere, udarbejdet en løsning der tilgodeså behov og tidssvarende løsninger. Et af grundfundamenterne for det daglige fællesskab er den store glastilbygning, der danner rammen om ønsket om socialt samvær beboerne imellem.