Nyt bosted for yngre handicappede, Seden Huse
Nyt bosted for yngre handicappede opføres i udkanten af Seden Syd som et botilbud for 40 yngre handicappede.
Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Odense Kommune og forældrerepræsentanter til yngre handicappede med down-syndrom.
Det har i projektforslagsfasen været væsentligt at afklare de særlige behov, som netop yngre handicappede, herunder handicappede med down-syndrom, har. Der er bl.a. et stort behov for plads til fysisk udfoldelse, ligesom der skal være rum og mulighed for både at være mange sammen, men også at trække sig tilbage og betragte de andre.Bebyggelsen etableres i 2 etager og består i hovedtræk af tre elementer. Boligkerne og en centralt placeret rund Aktivitetssal sammenkoblet af et Oplevelses- og administrationsområde. Arkitektfirmaet TKT udarbejdede et udbudsprojekt til et EU-udbud i totalentreprise på baggrund af prækvalifikation og med en på forhånd fastlagt økonomisk ramme. I den efterfølgende proces med totalrådgiverens hovedprojektering og udførelse varetager Arkitektfirmaet TKT bygherrerådgivningen.