Sportshallen indgår i det samlede kompleks som gymnasiet udgør. Det var vores tanke at se komplekset som fire hoveddele med hver deres funktion; "Det basale Hus", "Det fysiske Hus", "Det boglige Hus" og "Det musiske Hus".
Med titlen "Det fysiske Hus" har vi skabt fokus på idræt og fysisk udfoldelse. Huset er arkitektonisk kendetegnet ved sit lidt "rå" udtryk med kantede former og blanke ståloverflader suppleret med markante farver på de små praktiske kontraster som indgangspartier, døre o.l. Huset er både i form og funktion et "Fysisk Hus", der "emmer" af aktivitet og udfoldelse.