"Eksklusivitet" var nøgleordet ved indretning af lejligheden, som er en del af hovedbygningen på den tidligere højskole. Bygningen er meget smuk og emmer af historie. Under indretningen blev alle materialer nøje afstemt og udvalgt – stof og møbler komplementerer hinanden igennem alle rummene. Møbleringen understreger det eksklusive gennem valget af klassiske danske designmøbler. Møblerne er valgt ud fra en opfattelse af, at de ikke skulle "stjæle opmærksomheden" fra den flotte udsigt, og gennem en lethed snarere understrege den lethed som lejligheden udtrykker. Hemse og nicher giver en rumlig oplevelse og en optimal udnyttelse af lejligheden.
Projektet er i planlægnings- / opførelsesfasen.
