Den tidligere højskole i Kerteminde foreslåes omdannet til et eksklusivt kultur- og oplevelsescenter under navnet Sortekilde.
Sortekilde vil komme til at bestå af flere bygninger beliggende på et større område der også rummer et kildeanlæg, hvoraf navnet Sortekilde udspringer. Bygningerne er planlagt bundet sammen af det store parkanlæg med havudsigt, mens det tematisk samles under emnerne kunst, kultur, gastronomi og wellness. I alle henseender lægges der vægt på det eksklusive og på at skabe de perfekte rammer for ophold – hvad enten formålet er afslapning eller aktivitet. Sortekilde vil bl.a. komme til at omfatte ferielejligheder, et kurbad med tilhørende behandlerrum, gourmetrestaurant, arbejdende kunstværksteder og en kulturdel. Projektet er i planlægnings- / opførelsesfasen.