ARKITEKTFIRMAET TKT A/S
Ældrecenter Øst, Vollsmose

Nybygning og renovering af eksisterende plejecenter - i alt 108 boliger. Hele planlægningen af byggeprocessen var meget speciel, idet byggeriet blev gennemført som et eksperimentbyggeri med temaet ”Den fleksible Plejebolig”. Arbejdsgrupper bestående af ledelse, personale, beboere og pårørende indgik i et stort forarbejde med programmering, skitsering og planlægning.
I forbindelse med projekteringen blev der udført modeller af boligtyper og fællesrum i 1:1, hvori arbejdsfunktioner blev afprøvet af de involverede parter. Der etableredes 3 boligtyper med standard badeværelse og med forberedt installation for tekøkken. Med udgangspunkt i beboerprofilerne kan boligerne herefter tilrettes de konkrete behov og de forventede serviceydelser.

ældrecenter Øst