Historie
Arkitektfirmaet TKT A/S har eksisteret siden 1978 og indehaves af Arkitekt MAA Søren Vestergaard.
Firmaet beskæftiger arkitekter, bygningskonstruktører, byggeledere, teknikere og administrativt personale.
Arkitektfirmaet TKT A/S er beliggende i det store fællesdomicil på Havnen i Odense. Placeringen i fællesdomicilet i det nye dynamiske og inspirerende havnemiljø, har gjort TKT til en del af et alsidigt og bredt fællesskab af virksomheder. Her er et åbent og kreativt miljø, der dels understøtter vores arbejdsmetoder, stimulerer vores mulighed for at finde inspiration og dels harmonerer med vores personalepolitik, hvor vi vægter et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
Holdånd
Hos TKT er vi sammen aktive motionsudøvere. Vi træner og dyrker som "Team TKT" bl.a. løb, spinning og landevejscykling. Team TKT deltager i motionsløb over hele landet og i 2007 gennemførte en tredjedel af medarbejderne Berlin Maraton. I 2008 har vi trænet sammen, men individuelt deltaget i forskellige maratonløb. Team TKT har været repræsenteret ved diverse maratonløb i Danmark, San Fransisco og Polar Circle Maraton på Grønland. I september 2009 gennemførte en håndfuld medarbejdere også New York Marathon..
Firmaet er flere gange blevet omtalt i medierne, som et eksempel på en virksomhed, hvor der er forståelse for sammenhængen mellem et godt fysisk kondital og et godt mentalt og fagligt kondital.
Arbejdsformer
Vi arbejder i små, selvforvaltende projektteams. Hvert team har en projekt- og teamleder, der får ressourcerne i gruppen til at matche opgavemængden. Denne arbejdsform giver kortere beslutningsgange i det daglige og giver mulighed for bedre og mere direkte kommunikation. I hvert team arbejder arkitekter og bygningskonstruktører koncentreret med en eller flere sager.


